Grønlandsk Dansk English

Nu begynder oplevelserne allerede, før du sætter dig til bords i Restaurant Ulo eller Café Ferdinand. På Hotel Arctic har vi markeret årsskiftet med at indvi vores nye Ice Rock Bar i lounge-området foran restauranten. Her kan du invitere dig selv og dine gæster på en drink før maden.

Den nye lounge-bar har et udtryk, som var den hugget i is, men blødgjort ved de smukkeste sælskind- samt med rislende vand kunst. Til drinks anvender vi udelukkende is fra Vorherres egen ismaskine, så isen i dit glas er mindst 10.000 år gammel.

Ice Rock Bar har også et fadølsanlæg, hvor vi serverer den forrygende lækre fadøl fra Godthåb Bryghus. Og naturligvis kan du også bestille alle varianter af varme drikke.